Vil Rasmus Paludan brænde koranen i Sverige? (Vært: Asger Juhl)

Hvis Rasmus Paludan er en bombe i Danmark, er han en atombombe i Sverige. I dag har svenske myndigheder bekræftet, at partistifteren er svensk statsborger, og det vil derfor være meget vanskeligt for dem at nægte ham indrejse.Spørgsmålet er, om Paludan vil benytte sin nye status til at demonstrere i Sverige og brænde koranen af i svenske ghettoområder? For to måneder siden havde Paludan planlagt at gøre netop det i Malmø, men umiddelbart inden fik han indrejseforbud af de svenske myndigheder. Alligevel opstod der optøjer i Malmøforstaden Rosengården, og politiet måtte indkalde forstærkninger fra resten af landet. Asger Juhl interviewer Rasmus Paludan, hvis parti fik 63.500 stemmer ved seneste folketingsvalg.

Om Podcasten

Stiftet af tidligere Radio24syv-journalist Asger Juhl i februar 2020 i frustration over mediernes manglende dækning af corona-krisen. I juni blev vi relanceret i en ny og bredere form med flere værter og emner. Målet er det samme: at udfylde det hul i det danske mediebillede for interviews, som vi mener, der er. Vi sender live på facebook og YouTube og udgiver efterfølgende programmerne som podcast.