Episode 8: Nærvær

Det kan godt gøre ondt at vælge at være nærværende, hvis man føler, der er andet, man også lige skal nå samtidig. I dette afsnit taler Sara Maria Franch-Mærkedahl og Sanne Østergaard Nissen om nærvær. Dét, at være fuldt ud til stede i det, man er i. Men har nærvær også en pris? Hvorfor er det så svært for os at være nærværende og leve i nuet? Hvorfor er det så svært at lægge telefonen fra sig? Er vi bange for, at der er noget, vi går glip af? Hvordan giver vi os selv lov til blot at være til stede i nuet og fokusere på det, der er vigtigt? Der gives i afsnittet gode råd til, hvordan vi kan styrke nærværet – både i forhold til os selv, andre og vores omgivelser: At gå fra at være mindless til mindfull. I afsnittet oplæser Sanne sine digte: ’Livet er fedt’ & ’Menneskets største sag’. Værter: Sara Maria Franch-Mærkedahl & Sanne Østergaard Nissen Produktion: Anne Bruun Sørensen Musik: Dan Henig & Astron

Om Podcasten

Du kan lytte til alle episoder af Den Uperfekte Skole på Podimo - Følg linket her for at lytte med og få 30 dages gratis Premium: podimo.com/dk/denuperfekteskole Hvorfor stræber vi efter det perfekte? Hvad gør denne stræben efter illusionen ved os? Og hvordan opnår vi mere trivsel og glæde i hverdagen ved at slippe idéen om det perfekte liv? I denne podcast vil Sara Maria Franch-Mærkedahl i samtale med lektor og master i positiv psykologi Sanne Østergaard Nissen belyse og udfolde, hvordan vi finder modet til at hylde det uperfekte og ufuldkomne i tilværelsen. Med udgangspunkt i Sannes bog, ”Skønheden i det uperfekte”, ønsker denne podcast at gøre op med perfekthedskulturen – og give dig mulighed for mere trivsel i tilværelsen. For det er selve modet til at være uperfekt, der giver skønheden i livet. Velkommen til den uperfekte skole.