Kan ord diskriminere? m. Natasha Brock
I dette afsnit dykker vi ned i ord, sprog og humor og sætter skarpt på ordenes magt, når vi svarer på spørgsmålet: Kan ord diskriminere? Til at hjælpe os med det, har vi inviteret en kvinde i studiet, der har ordet i sin magt. Natasha Brock er komiker, og det har været vigtigt for hende at tale højt og sjovt om emner relateret til det at være kvinde - og bryde med kønnede stereotyper i en mandsdomineret branche. Lyt med og hør om: Hvordan det er at stille sig op på en scene som ung kvinde og bryde med en 25 år gammel stereotyp om “kællingerne” Hvorfor mænd ikke er sjove (i hvert fald ikke så sjove som vi tror) Hvad humor kan, hvad man må gøre grin af og hvad man ikke må - og hvordan man navigerer i gråzonerne Hvorfor det er helt okay at ødelægge den gode stemning - og hvad du skal sige, når nogen kommer med en virkelig upassende joke Hvorfor du skal tage din mandlige partner eller -ven med ind til et stand-up show, der handler om menstruation Podcasten tager udgangspunkt i bogen af samme navn, skrevet af Rikke Kristine Østergaard og Naja Lind Rasmussen. Du behøver ikke at have læst bogen for at høre podcasten, men hvis du har lyst, kan det helt sikkert give et ekstra niveau til oplevelsen. Bogen kan købes i din lokale boghandler, på Saxo.com og andre online boghandlere, og den findes også på biblioteket og som lydbog. Derudover deler Rikke og Naja løbende indhold fra bogen samt statistikker, nyheder og personlige fortællinger på Instagram @dittodittodk. En Ditto-produktion. Dittoditto.dk