S10E12. Jan Stage: Ud hvor jernkorsene gror

Jan Stage var udenrigs- og krigskorrespondent i mere end 40 år og skrev for bl.a. Berlingske Tidende, Politiken, Ekstra Bladet og Information og for flere store internationale blade. Han dækkede krige og konflikter overalt i verden – fra Afrika, Balkan, Mellemøsten og Sydamerika. Det var grusomme historier fra der, hvor jernkorsene gror. Hvad var det for nogle historier, den hærdede journalist ville fortælle? Eftertiden dømte ham som én, der var lidt for fantasifuld i sine beretninger. Men passer det?Medvirkende: Lasse Ellegaard, forfatter og journalist, har været ansat på Weekendavisen, chefredaktør på Information og Mellemøstkorrespondent på Jyllands-Posten. Lasse har skrevet bøger fra flere ophold og rejser i verdens brændpunkter, senest bogen ”Gaven fra Gud – Erdogans Tyrkiet” og så kendte Lasse Jan Stage gennem mere end 30 år og de rejste sammen både i Israel og Tyrkiet. Lasse har desuden redigeret bogen ”Signatur: Jan Stage”.

Om Podcasten

Den yderste grænse handler om mænd og kvinder, hvis nysgerrighed overvinder farer og formaninger. Om dem, som drager på ekspedition til verdens ende for at udvide vores perspektiver. Det er historier om møder med fremmede, som måske ikke er så fremmede endda, og om oplevelser, der ender med at forandre de rejsende og give dem nye indsigter i de uendeligt mange måder, mennesker kan leve livet på.Vært er eventyreren Bjørn Harvig. Han har selv rejst verden rundt til fods og på cykel og er medlem af Eventyrernes Klub. Sammen med historikere og eksperter fortæller han de mest dramatiske kapitler i ekspeditionshistorien.Følg Vores Tid - Nationalmuseet på Facebook og Instagram og få endnu flere fascinerende fortællinger.Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus. Redaktør: Troels Donnerborg og Rikke Caroline Carlsen.