S11E1. USS Jeanette: Håbet findes kun i håbløshedens land

USS Jeannette ekspeditionen drog afsted i 1879 for som de første at finde Nordpolen. Teorien var, at der omkring Nordpolen fandtes et åbent hav og måske helt ukendte folk og dyr. Skibet blev snart skruet fat i isen, og efter at have været frosset fast i næsten 2 år, begyndte mandskabet at gå mod det nordlige Sibirien i håb om overlevelse. Ekspeditionen udviklede sig snart til en vanvittig kamp om overlevelse.Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Tore Grønne. Forfatter og journalist, chefredaktør på Opdag Verden og medlem af Eventyrernes Klub. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

Om Podcasten

Den yderste grænse handler om mænd og kvinder, hvis nysgerrighed overvinder farer og formaninger. Om dem, som drager på ekspedition til verdens ende for at udvide vores perspektiver. Det er historier om møder med fremmede, som måske ikke er så fremmede endda, og om oplevelser, der ender med at forandre de rejsende og give dem nye indsigter i de uendeligt mange måder, mennesker kan leve livet på.Vært er eventyreren Bjørn Harvig. Han har selv rejst verden rundt til fods og på cykel og er medlem af Eventyrernes Klub. Sammen med historikere og eksperter fortæller han de mest dramatiske kapitler i ekspeditionshistorien.Følg Vores Tid - Nationalmuseet på Facebook og Instagram og få endnu flere fascinerende fortællinger.Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv.