S11E17. Junko Tabei: Fanget i en lavine

Junko Tabei var første kvinde på Everest og første kvinde på ”The 7 Summits” (det højeste bjerg på hvert kontinent). Junko var – frem til sin død – i gang med at forsøge at bestige det højeste bjerg i hvert land i verden. På trods af hendes kun 145 cm og 49 kilo, var hun en fænomenal bjergbestiger og besat af de høje toppe. Men Junkos største bedrift var ikke rekorderne. Hun søgte aldrig opmærksomheden. Hun tjente som forbillede for en ny generation af kvindelige bjergbestigere og eventyrere i Asien og tog aktivt børn og unge ud i naturen i Japan. Men hvorfor er hun helt overset i Vesten?Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Lene Gammelgaard. Bjergbestiger og var første danske og skandinaviske kvinde på toppen af Everest, som hun besteg i 1996. Foredragsholder og forfatter. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv.

Om Podcasten

Den yderste grænse handler om mænd og kvinder, hvis nysgerrighed overvinder farer og formaninger. Om dem, som drager på ekspedition til verdens ende for at udvide vores perspektiver. Det er historier om møder med fremmede, som måske ikke er så fremmede endda, og om oplevelser, der ender med at forandre de rejsende og give dem nye indsigter i de uendeligt mange måder, mennesker kan leve livet på.Vært er eventyreren Bjørn Harvig. Han har selv rejst verden rundt til fods og på cykel og er medlem af Eventyrernes Klub. Sammen med historikere og eksperter fortæller han de mest dramatiske kapitler i ekspeditionshistorien.Følg Vores Tid - Nationalmuseet på Facebook og Instagram og få endnu flere fascinerende fortællinger.Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv.