S12E2. Prins Luigi Amedeo: Den italienske prins

I dag skal vi stifte bekendtskab med Prins Luigi Amedeo, også kaldet The Duke of Abruzzi. Luigi nåede tættere på Nordpolen end nogen anden før ham og klatrede højere på noget bjerg i verden end mennesket havde været før. Som ung var han søofficer, sejlede jorden rundt, senere besteg han høje bjerge i Alperne, i Alaska og Karakoram, dernæst i skib mod Nordpolen, igennem Uganda inspireret af Stanley før han deltog i 1. verdenskrig og til sidst slog sig ned i Somalia.Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Søren Smidt, bjergbestiger og bjergguide og har gennem fire årtier besteget verdens højeste og sværeste bjerge, og har også stået på toppen af Everest. Søren har været i flere af de samme områder og på nogle af de samme bjerge, som dagens hovedperson,The Duke of the Abruzzi. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv.

Om Podcasten

Den yderste grænse handler om mænd og kvinder, hvis nysgerrighed overvinder farer og formaninger. Om dem, som drager på ekspedition til verdens ende for at udvide vores perspektiver. Det er historier om møder med fremmede, som måske ikke er så fremmede endda, og om oplevelser, der ender med at forandre de rejsende og give dem nye indsigter i de uendeligt mange måder, mennesker kan leve livet på.Vært er eventyreren Bjørn Harvig. Han har selv rejst verden rundt til fods og på cykel og er medlem af Eventyrernes Klub. Sammen med historikere og eksperter fortæller han de mest dramatiske kapitler i ekspeditionshistorien.Følg Vores Tid - Nationalmuseet på Facebook og Instagram og få endnu flere fascinerende fortællinger.Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv.