S16E10 Rory Stewart: En brutal og hurtig død

Blot få uger efter Talebanstyrets fald i Afghanistan i 2002 og amerikanernes invasion begynder den 29 år gamle britiske historiker Rory Stewart en 700 km lang vandring tværs over landet fra Herat i vest til Kabul i øst. Trods talrige advarsler om en brutal og hurtig død, vil han følge den historiske rute, som stormogulen Babur tilbagelagde fem århundreder tidligere. Til fods rejser Rory gennem flere af Afghanistans højeste bjergpas, gennem resterne af ældgamle civilisationer og gennem fjerne, fattige områder uden elektricitet, hvor krigsherrer skiftes til at overtage magten. Rory er første udlænding i meget lang tid, der vover sig gennem bjergene. Mange års krig har lukket landet for omverdenen. Han overnatter hos landsbybeboere og hører deres historier, men ikke alle bryder sig om hans besøg, nu netop efter Talebans fald. Afghanistan må betragtes som et af de absolut farligste steder i verden. Hvad er det, der driver Rory på denne farlige og spektakulære rejse? Og hvordan klarer han sig?  Medvirkende: Simi Jan. Simi har som journalist igennem 20 år været korrespondent for TV2, bl.a. med mange lange ophold og rejser i Afghanistan og Centralasien. Simi er desuden forfatter til tre bøger bl.a. “Kære Kabul” om Kabuls fald i 2021.

Om Podcasten

Den yderste grænse handler om mænd og kvinder, hvis nysgerrighed overvinder farer og formaninger. Om dem, som drager på ekspedition til verdens ende for at udvide vores perspektiver. Det er historier om møder med fremmede, som måske ikke er så fremmede endda, og om oplevelser, der ender med at forandre de rejsende og give dem nye indsigter i de uendeligt mange måder, mennesker kan leve livet på.Vært er eventyreren Bjørn Harvig. Han har selv rejst verden rundt til fods og på cykel og er medlem af Eventyrernes Klub. Sammen med historikere og eksperter fortæller han de mest dramatiske kapitler i ekspeditionshistorien.Følg Vores Tid - Nationalmuseet på Facebook og Instagram og få endnu flere fascinerende fortællinger.Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus. Redaktør: Troels Donnerborg og Rikke Caroline Carlsen.