S16E3 Ernesto "Che" Guevara: 4 måneders rejse gennem Sydamerika

Året er 1952. Den 23 år gamle argentinske medicinstuderende Ernesto “Che” Guevara drager sammen med sin gode ven, Alberto, ud på en motorcykeltur langs Sydamerikas vestkyst. Forhutlede og ofte på sultens rand og på en motorcykel, der gradvist falder fra hinanden, rejser de undervejs gennem meget social uretfærdighed. De besøger lokale hospitaler, får hjælp af politiet og er dybt afhængige af folks gæstfrihed. De mange skæbner og syge patienter de besøger brænder sig fast i bevidstheden på den unge Ernesto, kommer til at ændre hans liv og former den mand, som senere bliver en ledende figur i den cubanske revolution og kendt som en af verdens mest ikoniske revolutionære marxister.Medvirkende: John Andersen, medlem af Eventyrernes Klub, arkitekt, forfatter til en lang række rejsebøger og så har han kørt i hjulsporene på Ernesto og Alberto, da han i 2018 - også på motorcykel - rejste af den samme rute, hvilket blev til bogen “Ad støvede veje rundt i Sydamerika”.Lydkreditering:   Motorcycle ride by roman_cgr -- https://freesound.org/s/415037/ -- License: Attribution 4.0 Motorcycle start by roman_cgr -- https://freesound.org/s/415038/ -- License: Attribution 4.0

Om Podcasten

Den yderste grænse handler om mænd og kvinder, hvis nysgerrighed overvinder farer og formaninger. Om dem, som drager på ekspedition til verdens ende for at udvide vores perspektiver. Det er historier om møder med fremmede, som måske ikke er så fremmede endda, og om oplevelser, der ender med at forandre de rejsende og give dem nye indsigter i de uendeligt mange måder, mennesker kan leve livet på.Vært er eventyreren Bjørn Harvig. Han har selv rejst verden rundt til fods og på cykel og er medlem af Eventyrernes Klub. Sammen med historikere og eksperter fortæller han de mest dramatiske kapitler i ekspeditionshistorien.Følg Vores Tid - Nationalmuseet på Facebook og Instagram og få endnu flere fascinerende fortællinger.Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus. Redaktør: Troels Donnerborg og Rikke Caroline Carlsen.