S6E8. Alexander Selkirk: Virkelighedens Robinson Crusoe

Generationer har læst Daniel Defoes legendariske roman om Robinson Crusoe - men de færreste har hørt om Alexander Selkirk, som var den virkelige pendant til den verdensberømte fortælling. Under et togt i 1704 bliver han efterladt på en tropisk ø i Stillehavet, hvor han må kæmpe dagligt for ikke at dø af sult, tørst og sindssyge...Vært: Bjørn Harvig, eventyrer.Medvirkende: Jes Stein, journalist og litteraturanmelder på "Dagbladet Politiken" samt medlem af Eventyrernes Klub.Produceret af Juhl & Brunse for 24syv og Vores Tid.

Om Podcasten

Den yderste grænse handler om mænd og kvinder, hvis nysgerrighed overvinder farer og formaninger. Om dem, som drager på ekspedition til verdens ende for at udvide vores perspektiver. Det er historier om møder med fremmede, som måske ikke er så fremmede endda, og om oplevelser, der ender med at forandre de rejsende og give dem nye indsigter i de uendeligt mange måder, mennesker kan leve livet på.Vært er eventyreren Bjørn Harvig. Han har selv rejst verden rundt til fods og på cykel og er medlem af Eventyrernes Klub. Sammen med historikere og eksperter fortæller han de mest dramatiske kapitler i ekspeditionshistorien.Følg Vores Tid - Nationalmuseet på Facebook og Instagram og få endnu flere fascinerende fortællinger.Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv.