Design Kan skrives

De har en forkærlighed for sprogblomster og -bøffer, de er tekstforfattere og to af branchens forbilleder. Den ene, kreativ direktør og medstifter af The Unicorn, Peter Metcalfe, der vandt Sprogprisen 2020 fra bl.a. Dansk Sprognævn. Den anden, Birthe Nielsen, har gennem tiden arbejdet med nogle af de største bureauer, men er nu selvstændig, og desuden selvudnævnt modtager af prisen ”branchens ældste tekstforfatter”. Sammen med Kristina May Pries sætter de ord på, om design kan skrives.

Om Podcasten

Vi tror på at design kan være mere end bare smukt. Det kan få folk til at føle noget og det kan gøre en reel forskel. I podcasten udforsker vi alle aspekter ved det kæmpestore emne, som branding er. Vi dykker ned i idéer og projekter, taler med fagpersoner og virksomheder, og vi samler dem, som arbejder aktivt med design og branding hver dag, og som ikke mindst har stærke holdninger til emnet.