Design kan tænde en iværksætterånd

Gæster: Kreativ Direktør Bo Linnemann, og Kreativ Direktør Rasmus Ibfelt, fra henholdsvis Kontrapunkt og E-types, der er to af Danmarks ældste og største grafiske design- og brandingbureauer    Kristina og hendes partner i AM, Simon Nellemann, taler med Bo Linnemann og Rasmus Ibfeldt om hvad der i sin tid fik dem til at starte bureau. Hvordan bygger man virksomhedskultur og hvorfor giver branding- og designprojekter mening? Til sidst svarer de på det store spørgsmål: “hvis dit bureau var en skrifttype, hvilken ville det så være?”   Bureauet AM udsprang i 2013 af Kontrapunkt og E-types, og det gør Bo og Rasmus til de perfekte gæster når podcasten skydes i gang. De to har været konkurrenter i 25 år og har faktisk aldrig tidligere siddet i et interview sammen.

Om Podcasten

Vi tror på at design kan være mere end bare smukt. Det kan få folk til at føle noget og det kan gøre en reel forskel. I podcasten udforsker vi alle aspekter ved det kæmpestore emne, som branding er. Vi dykker ned i idéer og projekter, taler med fagpersoner og virksomheder, og vi samler dem, som arbejder aktivt med design og branding hver dag, og som ikke mindst har stærke holdninger til emnet.