Episode 8: Familieopstilling

Gæst Jena Wismann - Psykospirituel vejleder, underviser og familieopstiller - deva-akademiet.dk Jeg har så ofte hørt, at vi gentager vores mødres og/eller fædres mønstre og at disse mønstre faktisk kan være et gennemgående tema længere tilbage i familien. Jeg kan nu tydeligt se mønstre, som jeg har haft, jeg kan genkende hos både min mor og min mormor. Så derfor har jeg haft lyst til at høre lidt mere om ”Familieopstilling”.  For hvordan kan vi opdage skjulte mønstre, skjulte historier og relationer i et system, f. eks. i en familie, i en gruppe af mennesker, på en arbejdsplads eller i en organisation. Alle medlemmerne i en familie eller et system er bundet/forbundet med hinanden og kommer derfor uundgåeligt til at påvirke hinandens skæbne og vejen i livet. Derfor har jeg inviteret Jena i studiet for at få en snak om dette, for det kan virkelig være en blokering at slæbe rundt på ”arvede” mønstre. Måske nogle fra tidligere liv. Kan man overhovedet slippe af med dem og hvorfor kan det være en god idé at få dem bearbejdet? For måske er det hele noget vi har aftalt inden vi inkarnerede her på jorden. Det er noget af det jeg har spurgt Jena om. Jena står bag Deva Akademiet, hvor hun bl.a. underviser i Familieopstilling og har faciliteret udviklingsgrupper de sidste 15 år, hvor hun også har haft 1:1 sessioner. Jena har en bred vifte af spændende uddannelser, der har givet hende en god forståelse for sjælens rejse inkarneret her på jorden

Om Podcasten

Velkommen til Det Åndelige Rum med Pia Danielsen Pia vil sammen med sine spændende gæster og eksperter tage dig med på en inspirerende rejse udi det mange ser som alternativt – alt det der er mere af mellem himmel og jord. Vores verden er i konstant forandring. Men er det vores verden, der alene forandrer sig, eller er det også noget der sker inde i én selv? Pia er Zoneterapeut, Bach Blomster Terapeut, (krystal)Healer og Regressionsterapeut. Hun arbejder med Tarotkort og Krystaller og har stor viden om symboler og Kabbalaen. Tag med på en meget spændende rejse med Pia og hendes gæster hver uge ind i Det Åndelige Rum Det åndelige rum produceres og udgives af PodRadio - Hele Danmarks podcastradio Lyt til PodRadio LIVE på DAB, web og app og til alle episoder i serien på alle de store podcastplatforme læs mere om vores vært Pia her: pia-danielsen.dk