Politisk oksekødsballade og tobiskrigen i Nordsøen

Der er ballade i dansk politik, hvor Støjberg og Frederiksen skændes om prisen på oksekød – men er det egentlig så slemt, hvis bøffen bliver dyrere? I Sydøstasien leder forskere efter saolaen, også kendt som "den asiatiske enhjørning", som ingen har set i 12 år – men som måske kan reddes med et par gode gener og en heldig hånd. I Nordsøen raser tobis-krigen mellem EU og UK: Der er nu kommet en afgørelse, hvor begge parter påstår sejr. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

Naturen er ikke bare nuttede dyr og noget, vi altid kan vende tilbage til. Naturen er i hastig forandring, ikke mindst på grund af den førte politik på området. I ’Det billige skidt’ råber Alexander Holm og Sebastian Klein op på naturens vegne. De fortæller dig, hvad du skal skynde dig at opleve, hvor vi kan lære af naturen, og hvor vi fucker godt og grundigt op.  Vi er ikke partipolitisk farvet. Vi er naturfarvet. For biodiversitetskrisen er en af nutidens største kriser. For at forstå hvorfor, og hvad der er på spil, er vi først og fremmest nødt til at forstå naturens forunderlige verden.