Rejeknips, begravede ulve og sjældne rovfugle i Danmark

I dagens program snakker Holm og Klein om sjældne danske rovfugle - som der i år har været exceptionelt mange af. Derudover kommer de også en tur til vands. For under havets overflade befinder der sig et ret sejt dyr, nemlig knipserejen - havets nok mest Lucky Luke-agtige dyr. Med deres klo skyder knipsrejen bobler afsted, der kan bruges til at teste koralrevs tilstand. Vi får også Besøg af Anders Hoppe og Mads Juul, der fortæller om deres nye undersøgende RADIO IIII serie: ‘Hvor ligger ulven begravet?’. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

Naturen er ikke bare nuttede dyr og noget, vi altid kan vende tilbage til. Naturen er i hastig forandring, ikke mindst på grund af den førte politik på området. I ’Det billige skidt’ råber Alexander Holm og Sebastian Klein op på naturens vegne. De fortæller dig, hvad du skal skynde dig at opleve, hvor vi kan lære af naturen, og hvor vi fucker godt og grundigt op.  Vi er ikke partipolitisk farvet. Vi er naturfarvet. For biodiversitetskrisen er en af nutidens største kriser. For at forstå hvorfor, og hvad der er på spil, er vi først og fremmest nødt til at forstå naturens forunderlige verden.