100-dage med SVM-regeringen

SVM-regeringen har fredag 100-dages fødselsdag. Og de Konservative står bestemt ikke klar med flag og balloner for at ønske tillykke med den runde dag. I stedet kommer de med et ordentligt svirp mod Venstre, som de mener bærer skylden for den borgerlige krise. Jan E. Jørgensen synes at det er ukonstruktivt, og at Jarlov ‘piver’ - og han kan ikke genkende Konservative. Konservatives Mona Juul kan dog heller ikke genkende Venstre, men synger til Jan E. Jørgensen: “kom tilbage til mig”. Og så vender vi også den historisk sene og ‘kedelige’ finanslov, hvor Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt ikke ligesom synes, at regering lokker til forhandlingsbordet med en forhandlingsreserve på sølle 200 millioner kroner. Casper Dall er vært - og med i udsendelsen er Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt, Konservatives Mona Juul og Venstres Jan E. Jørgensen. Programmet er produceret i samarbejde med Avisen Danmark. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

Sæt kikkerten for det andet øje og gå med på opdagelse i alle de overraskende og vigtige detaljer i dansk politik. Politisk kommentator Brian Weichardt finder sprækkerne i en verden af forskønnelse og udenomssnak. Og kalder tingene, hvad de er. Hvis du råber ad fjernsynet, så er ‘Sig det’ løgn’ din nye ven.