#10: Jeg skulle ikke tage mig sammen - jeg skulle tage mig af mig - Om ensomhed med psykoterapeut Anne Hartung

Vi skal tale om ensomhed. Den ensomhed, der kan give et hul i maven, som kun chokolade kan fylde ud. Jeg har inviteret psykoterapeut og parterapeut Anne Hartung i Det blinde punkt. Anne arbejder til dagligt med sammenbragte familier. Vi taler om, hvad ensomhed er for en følelse, og hvorfor det føles dejligt at spise på ensomhed. Vi taler om at være ensom - alene og sammen med andre. Og vi undersøger, hvordan ensomhed kan opstå i barndommen, hvis vi lukker sider af os selv ned, for at være i en kærlig kontakt med mor og far. Vi taler om tilknytningsmønstre, og hvordan vi som voksne indgår i relationer, der kan gøre os ensomme, selvom vi er sammen med en partner.I episoden kommer vi ind på:Hvad er ensomhed?Hvad skaber ensomhed?Hvad har ensomhed, selvkritik og angst med hinanden at gøre?Hvordan kan det være, at vi kan føle os ensomme sammen med andre?Hvad kan mad gøre for os, når vi føler os ensomme?Hvordan kan vi mærke ensomhed, uden at spise på ensomhed?Hvordan har Annes ensomhed set ud i hendes liv?Hvad var Annes blinde punkt, der gjorde hende ensom?Hvad opdagede Anne, som ændrede hendes relation til dig selv og til andre?Hvad er gaven ved at mærke ensomhed uden at dulme den med mad?Hvad skal der til, for at komme ud af ensomhed, og hvordan kan det øge din sundhed?Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få gratis inspiration til dig madliv:https://mariesteenberger.dk/breve-fra-marieFind mig på instagram: https://www.instagram.com/mariesteenberger/Besøg min hjemmeside:https://mariesteenberger.dk/Find Anne her: https://www.annehartung.dk/

Om Podcasten

Alle mennesker har et blindt punkt. Men hvad med alle dem der hjælper os med vores blinde punkter, når det kommer til sundhed, vægt og spisning? Nu vil jeg høre om deres blinde punkter! Jeg vil gerne vide, hvad de har lært af det livsændrende øjeblik, det kan være, pludselig at opdage det blinde punkt. Sammen bliver vi klogere på psykologiens blinde punkter også hos de mennesker, som søger hjælp hos eksperterne. Et blindt punkt er det punkt, hvor vi ikke kan se os selv og vores adfærd. Og når vi opdager det, har det tit en livsændrende karakter over sig. Lidt ligesom en blind vinkel, kan vi køre ret galt i livet, hvis ikke vi får øje på det, der er lige ved siden af os. Podcasten Det blinde punkt, henvender sig til os, både klienter og professionelle, der på den ene eller den anden måde har oplevet, at adfærdsændringer er sværere end "bare at tage sig sammen”. Ved hjælp af samtalen med eksperterne, viser jeg det menneskelige ansigt hos de “kloge uopnåelige” eksperter. Jeg er nysgerrig på, hvad eksperterne har lært af livet og de livsændrende øjeblikke. Hvad var det, de ikke så dengang? Hvad var det, de ikke ville se? Hvad var det, de havde glemt eller fortrængt? Og hvad skete der, da de opdagede deres blinde punkt?Viden kan man læse og studere sig til. Mens visdom kun kan erfares i livets skole. I podcasten giver eksperterne både deres viden og visdom videre. Jeg håber, at du som lytter vil opdage, at vi alle kan forbinde os på et fælles medmenneskeligt plan. Dér, hvor ingen er forkerte. Dér, hvor alle kan fejle og lære. Dér, hvor vi anerkender, at vi aldrig stopper med at lære. Heller ikke eksperterne. Det er det, der er målet for Det blinde punkt.