#24 De færreste af os har lært, hvad en god kærlighedsrelation er - med parterapeut Katrine Axholm

At relationer og sundhed hænger uløseligt sammen, er et af de største blinde punkter i sundhedsdebatten. Uden gode, sunde og stærke relationer - ingen sundhed.Helt dybt, dybt inde i ethvert menneske, som jeg møder i min praksis, og som kæmper med spiseforstyrrelser, kontrol, overspisninger og underspisninger, gemmer sig et brud i en relation - enten til sig selv eller til en anden. Derfor kan vi ikke komme uden om at tale om relationer, når vi taler om hverken mental eller fysisk sundhed. Det blinde punkt i dag handler derfor om de gode relationer, om de svære, om hvornår nok er nok og om den vigtigste kærlighedsrelation af alle: Nemlig kærligheden til os selv.Jeg har inviteret min kære kollega og knald dygtige Katrine Axholm i det blinde punkt for at tale med mig om kærligheden og relationerne. Katrine er parterapeut og har med sine egne ord: “Øvet mig på at være i relationer de sidste 25 år”. Katrine er gift med Morten, som hun har været sammen med i en evighed på 34 år. Hvilket jeg synes er en bedrift i sig selv. Men kan en parterapeut også selv kæmpe i relationerne?Hvad var Katrines blinde punkt, der var vigtigt for hende at opdage, for at kunne forblive gift med Morten?Vi undersøger sammen:-Hvornår er en relation værd at kæmpe for? -Hvornår er den værd at forlade? -Hvad skaber en god relation - og hvad skader en relation? -Hvad er kærlighed, og kan den bære alt?-Hvad er selvkærlighed i en relation? NB: Relationerne gælder både parforhold, ven- og venindeskaber og familierelationer.Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få gratis inspiration til dig madliv:https://mariesteenberger.dk/breve-fra-marieFind mig på instagram: https://www.instagram.com/mariesteenberger/Besøg min hjemmeside:https://mariesteenberger.dk/Du kan finde Katrine Axholm her: https://www.axholm.dk/

Om Podcasten

Alle mennesker har et blindt punkt. Men hvad med alle dem der hjælper os med vores blinde punkter, når det kommer til sundhed, vægt og spisning? Nu vil jeg høre om deres blinde punkter! Jeg vil gerne vide, hvad de har lært af det livsændrende øjeblik, det kan være, pludselig at opdage det blinde punkt. Sammen bliver vi klogere på psykologiens blinde punkter også hos de mennesker, som søger hjælp hos eksperterne. Et blindt punkt er det punkt, hvor vi ikke kan se os selv og vores adfærd. Og når vi opdager det, har det tit en livsændrende karakter over sig. Lidt ligesom en blind vinkel, kan vi køre ret galt i livet, hvis ikke vi får øje på det, der er lige ved siden af os. Podcasten Det blinde punkt, henvender sig til os, både klienter og professionelle, der på den ene eller den anden måde har oplevet, at adfærdsændringer er sværere end "bare at tage sig sammen”. Ved hjælp af samtalen med eksperterne, viser jeg det menneskelige ansigt hos de “kloge uopnåelige” eksperter. Jeg er nysgerrig på, hvad eksperterne har lært af livet og de livsændrende øjeblikke. Hvad var det, de ikke så dengang? Hvad var det, de ikke ville se? Hvad var det, de havde glemt eller fortrængt? Og hvad skete der, da de opdagede deres blinde punkt?Viden kan man læse og studere sig til. Mens visdom kun kan erfares i livets skole. I podcasten giver eksperterne både deres viden og visdom videre. Jeg håber, at du som lytter vil opdage, at vi alle kan forbinde os på et fælles medmenneskeligt plan. Dér, hvor ingen er forkerte. Dér, hvor alle kan fejle og lære. Dér, hvor vi anerkender, at vi aldrig stopper med at lære. Heller ikke eksperterne. Det er det, der er målet for Det blinde punkt.