#35 Industrierne udnytter vores instinkter, så vi ikke kan bruge vores viljestyrke og fornuft - med forfatter og forsker Nicklas Brendborg

I dag skal vi tale om vaner. Men først kan du tænke over dette spørgsmål næste gang, du har svært at lade chokoladen ligge i skuffen eller hellere vil spise take away end hjemmelavet mad (og får dårlig samvittighed):Er du i virkeligheden bare et uskyldigt offer i en stor kapitalistisk maskine? Svaret får du måske i dagens episode. Jeg har nemlig inviteret forfatter og forsker Nicklas Brendborg ind i De blinde punkt i dag.Nicklas er forfatteren bag bestselleren "Gopler ældes baglæns" der i dag er oversat til 29 sprog. Han er aktuel med opfølgeren "Vanedyr", som vi skal tale om i dag. I episoden kommer vi ind på:Hvad er et Vanedyr?Hvorfor har Nicklas skrevet en opfølger på hans bestseller "Gopler ældes baglæns"?Hvad har de store industrier som fødevare-, porno- og techindustrien tilfælles?Hvad er superstimuli, og hvorfor er de svære at modstå?Hvad er det for en psykologisk svaghed, som vi mennesker har, som industrien udnytter?Hvad er det blinde punkt, som Nicklas brænder for, at vi alle opdager?Hvad er den sværeste vane for Nicklas at give slip på?Hvad gør Nicklas for at holde sig selv i ørerne hver dag?Om Nicklas Brendborg:Nicklas er uddannet indenfor molekylær biologi og laver nu phd på Rigshospitalet hos Trygfondens Center for Aktiv Sundhed. Han er anerkendt som et af de mest lovende forskningstalenter inden for biomedicin. Bl.a. af Novo Nordisk International Talent Program og Novo Scholarship Program.Nicklas er forfatter til bl.a. "Vanedyr" og “Gopler ældes baglæns”, der i dag er udgivet på 29 sprog.Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få gratis inspiration til dig madliv:https://mariesteenberger.dk/breve-fra-marieFind mig på instagram: https://www.instagram.com/mariesteenberger/Besøg min hjemmeside:https://mariesteenberger.dk/Find Nicklas Brendborg her: https://www.nicklasbrendborg.dk/

Om Podcasten

Alle mennesker har et blindt punkt. Men hvad med alle dem der hjælper os med vores blinde punkter, når det kommer til sundhed, vægt og spisning? Nu vil jeg høre om deres blinde punkter! Jeg vil gerne vide, hvad de har lært af det livsændrende øjeblik, det kan være, pludselig at opdage det blinde punkt. Sammen bliver vi klogere på psykologiens blinde punkter også hos de mennesker, som søger hjælp hos eksperterne. Et blindt punkt er det punkt, hvor vi ikke kan se os selv og vores adfærd. Og når vi opdager det, har det tit en livsændrende karakter over sig. Lidt ligesom en blind vinkel, kan vi køre ret galt i livet, hvis ikke vi får øje på det, der er lige ved siden af os. Podcasten Det blinde punkt, henvender sig til os, både klienter og professionelle, der på den ene eller den anden måde har oplevet, at adfærdsændringer er sværere end "bare at tage sig sammen”. Ved hjælp af samtalen med eksperterne, viser jeg det menneskelige ansigt hos de “kloge uopnåelige” eksperter. Jeg er nysgerrig på, hvad eksperterne har lært af livet og de livsændrende øjeblikke. Hvad var det, de ikke så dengang? Hvad var det, de ikke ville se? Hvad var det, de havde glemt eller fortrængt? Og hvad skete der, da de opdagede deres blinde punkt?Viden kan man læse og studere sig til. Mens visdom kun kan erfares i livets skole. I podcasten giver eksperterne både deres viden og visdom videre. Jeg håber, at du som lytter vil opdage, at vi alle kan forbinde os på et fælles medmenneskeligt plan. Dér, hvor ingen er forkerte. Dér, hvor alle kan fejle og lære. Dér, hvor vi anerkender, at vi aldrig stopper med at lære. Heller ikke eksperterne. Det er det, der er målet for Det blinde punkt.