Hella Joof: Salomons sang

Da Hella Joof læste Toni Morrisons gennembrudsroman Salomons Sang for første gang som teenager, forstod hun, at der løber palmeolie i hendes blodårer. For selv om mange danskere - og ind imellem endda hende selv - kan glemme, at hun er brun, så var der ingen tvivl om, at Hella Joof med den episke fortælling om det sorte Amerika endelig kom hjem. Romanen er hendes Bibel. Hun læser den en gang om året og bruger den til at forstå sig selv og sit ophav. Og dens udødelige kvalitet var da også en af grundene til, at forfatteren fik nobelprisen i litteratur som den første og eneste sorte kvinde i verden nogensinde. Gæst: skuespiller, filminstruktør og forfatter Hella Joof Vært: Alberte Clement Meldal. Redaktør: Silke Fensman.

Om Podcasten

Vis mig din klassiker og lad os tale om, hvem du er. Alberte Clement Meldal inviterer hver uge en kendt person i studiet til en samtale om en litterær klassiker, som har haft en helt særlig betydning for gæstens liv. For de værdifulde bøger, vi omgiver os med, beretter indgående om vores personlige historie, selvforståelse og drømme for tilværelsen.