En ny zionistisk vækkelse (7:10)

Sejren i Seksdages krigen i 1967 bliver ikke bare et enormt selvtillidsboost til den unge nation Israel, det bliver også begyndelsen til den nationalreligiøse zionismes fremmarch.Selv de sekulære zionister fra den marxististiske fløj begynder at referere til de hellige jødiske skrifter, når de forsvarer at besættelsen af Jerusalem, Vestbredden og Gaza. Religiøse bosættere dukker op, og en form for uhellig alliance mellem dem og arbejderpartiet begynder. Men terrorplaner fra rabiate jødiske bosættere ryster landet. 
 Værter: Anne Pilegaard Petersen, journalist, og Jakob Egholm Feldt, professor i global historie
 Producer og redaktør: Rune Sparre Geertsen
 I redaktionen: Laura Skeldgaard Paulsen
 Radio IIII redaktør: Jakob Sloma Damsholt Produceret af MonoMono for Radio IIIISee omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

Et værtshusslagsmål udenfor Kiev i 1881 bliver starten på de store jødeforfølgelser i Østeuropa, som i over hundrede år har præget Zionismens vilde og overraskende historie. Fra Theodor Herzls utopi om en multikulturel jødisk idealstat uden religion, over jødernes forsøg på at ændre sig fra ghettojøder til muskeljøder og til de første bosættere i det daværende Palæstina. Fra de første konflikter med de arabiske indbyggere til den store katastrofe, Holocaust. Fra oprettelsen af staten Israel og fordrivelser af palæstinensere helt frem til kampen om zionismens betydning i Gaza-krigen i dag.  Produceret af MonoMono for Radio IIII.