Netanyahu-æraen (10:10)

Én særlig person har defineret Israelsk politik siden halvfemserne: Benjamin Netanyahu. Han er hardcore revisionist, og for ham gælder alle kneb i kampen for Israels sikkerhed. Som den eneste premierminister har han ikke kæmpet i nogen af Israels krige, og det er måske forklaringen på at han har brudt med det, der kaldes “kontrakten fra 1948” - at fløjene i Israelsk politik trods forskellige ideologier altid respekterer hinanden. I dette sidste afsnit taler vi også om, hvad det chokerende terrorangreb fra Hamas 7. oktober har betydet for zionismen - og vi prøver at definere, hvad zionisme er i dag. 
 Værter: Anne Pilegaard Petersen, journalist, og Jakob Egholm Feldt, professor i global historie Producer, klip og redaktør: Rune Sparre Geertsen I redaktionen: Laura Skelgaard Paulsen Radio IIII redaktør: Jakob Sloma Damsholt Produceret af MonoMono for Radio IIIISee omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

Et værtshusslagsmål udenfor Kiev i 1881 bliver starten på de store jødeforfølgelser i Østeuropa, som i over hundrede år har præget Zionismens vilde og overraskende historie. Fra Theodor Herzls utopi om en multikulturel jødisk idealstat uden religion, over jødernes forsøg på at ændre sig fra ghettojøder til muskeljøder og til de første bosættere i det daværende Palæstina. Fra de første konflikter med de arabiske indbyggere til den store katastrofe, Holocaust. Fra oprettelsen af staten Israel og fordrivelser af palæstinensere helt frem til kampen om zionismens betydning i Gaza-krigen i dag.  Produceret af MonoMono for Radio IIII.