30: Robin kvittede direktørjob for at forfølge en gammel drøm

Kender du det med at have en drøm, som du ikke kan slippe? Sådan en drøm gik 34-årige Robin Juel Johansen med. I mange år klatrede Robin op ad karrierestigen - i en fart hurtigere end de fleste. Han har haft flere højtprofilerede jobs og en løn derefter. Men en gammel drøm spirede. Nu har han kvittet direktørjobbet og den gode løncheck for at forfølge drømmen om skabe en højskole under varmere himmelstrøg - og samtidig få sat en masse krydser på sin bucket list.Afsnittet er optaget på Nørrebro i København i slutningen af august 2022. Podcasten præsenteres af Maja Grønholdt Jensen og Stefan Bech Landgreve. 

Om Podcasten

Er livet som digital nomade lykken? Det Gode Liv giver et ærligt indblik i, hvordan det er at tage en stor chance i livet for at forfølge en drøm om at rejse på fuldtid. Det Gode Liv præsenteres af kæresteparret Maja og Stefan, der deler deres op- og nedture, mens de jagter drømmen om at leve som digitale nomader. De har sagt deres “voksenjobs” op, pakket lejligheden i kasser og satset hele opsparingen på at skabe sig en hverdag, hvor de arbejder digitalt uafhængigt af tid og sted. En hverdag uden fast bopæl eller fast indtægt, men forhåbentlig en hverdag fyldt med frihed og oplevelser. Løbende deler de også ud af tips til dig, der også drømmer om at tage arbejdet med jorden rundt. Podcasten præsenteres af Maja Grønholdt og Stefan Landgreve.