Kønsneutral Bodil og kønnet kunst på Borgen

Hvad sker der, når man enten helt fjerner kønnet fra kunsten eller kønner kunst? Rikke og Naja er i tvivl. Hvad skal de mene om, at den danske filmpris Bodilprisen indfører kønsneutrale kategorier? For vil det føre til en mere fair og inkluderende prisuddeling, eller det modsatte? Og hvis man går ind for kønsneutralitet i uddeling af priser, kan man så samtidig forsvare et gruppeportræt kun med kvinder på Christiansborg? I det her afsnit skal vi dykke ned i for og imod, og så har vi talt med kunstneren Mie Mørkeberg, der står bag det helt nye gruppeportræt “Samtalen 1918-2024” der hænger i samtaleværelset i Folketinget. Vi har spurgt hende, hvad det har været vigtigt i portrætteringen af kvinderne - og deres tøj. Se Mie Mørkebergs maleri “Samtalen 1918-2024” ⁠her⁠ Som altid kan du finde tal, statistikker mm. på vores instagram: @dittoditto.dk  Gæst: Mie Mørkeberg Værter: Rikke Kristine Østergaard og Naja Lind En Ditto-produktion. Dittoditto.dk

Om Podcasten

Velkommen og tag plads ved Det Lyserøde Bord. En konstruktiv og inkluderende podcast, hvor vi diskuterer relevante historier om køn og ligestilling - samlet i dit ugentlige nyhedsfeed. Leveret ærligt, underholdende og faktuelt af dine værter Rikke Kristine Østergaard og Naja Lind. Hver uge opdaterer vi dig med relevant viden om køn og ligestilling, så du er klædt på til at tage samtalen med videre, hvad end det er hjemme i stuen, blandt vennerne eller på arbejdspladsen. Hver dag deler vi desuden indhold om køn og ligestilling på vores instagramprofil: @dittodittodk