Karen Bro: Sodoma og Gomorra

Karen Bro nåede for få år siden toppen af sin karriere som chefredaktør for Ekstra Bladet. Hun var for alvor lykkedes med at »blive en af drengene,« sådan som hun havde lært sig det, siden hun var helt ung. Det begyndte i kostalden med farens dårlige selvværd og fortællinger om, at »vi kan ingenting!«. Som lille pige ville Karen således bevise sig for ham, og derfor sørgede hun for at være allerbedst i skolen. Men han så det ikke. »Det er tarveligt. Han kunne godt have rost mig,« udbryder Karen Bro. Faren døde pludseligt, og da Karens barndom var faldet fra hinanden, voksede hendes behov for at markere sig endnu større. Hun fandt et umuligt tilhørsforhold i mandefællesskaberne omkring formiddagsbladede, BT og Ekstra Bladet. Her skulle hun lukke munden på den dæmon, der sad på hendes skulder og fortalte hende, at hun ikke duede til noget som helst og lige om lidt ville blive afsløret.  See omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

En samtale i to kapitler. I første møde lader Hassan Preisler sin gæst føre penslen, men i andet overtager han, og så er det ham, der tegner portrættet. Og han ind gennem sprækkerne, ind i mørket, ind og møde mennesket derinde, for i det uperfekte findes det egentlige bånd fra menneskesjæl til menneskesjæl. Vi er jo alle, når alt kommer til alt, både hovmodige, griske, misundelige, ødsle, vrede, dovne og nydelsessyge. Det er vores forbandelse, men også vores forbindelse - og dermed frelse - for så behøver vi jo ikke at være alene. Første gang gæst og vært mødes, er det på gæstens hjemmebane, men når de ses igen et par dage senere, så er det i Weekendavisens studier. Dette er Det Næste Kapitel.