Trailer: Det Brændte Bordel - Sæson 2

På en stille villavej i Brønshøj kommer en kvinde i en pink jakke løbende med et vildt udtryk i øjnene. På vejen får hun stoppet en bil og flår bildøren op. Hun råber om hjælp, før hun kravler ned og gemmer sig på bagsædets gulv. Kvinden er de seneste fem dage blevet tvunget til at prostituere sig i en lejlighed ovenover et solcenter. Nu vil hun have bagmanden dømt. Anne Skjerning er igen på sporet af prostitutionens skyggesider. I sæson 2 sender prostitutionskunder, lyttertips og særligt én kvindes historie hende ind bag de ellers nedrullede gardiner på de thailandske massageklinikker i Danmark. Men hvem er de mange sexkunder på bordellerne, arbejder kvinderne der af egen fri vilje og hvorfor bliver næsten ingen bagmænd dømt?

Om Podcasten

En aften i slutningen af 2016 sidder en selvmordstruet kvinde i sin bil. Hun er på vej ud til sin psykolog og lige inden hun er fremme, sender han hende en SMS, der detaljereret instruerer hende i, hvad hun skal gøre, når hun ankommer. Hvor hun skal lægge sit tøj, hvor hun selv skal lægge sig, og hvad hun skal gøre. Psykologen har fortalt kvinden, at det er en del af en behandling, som skal hjælpe hende med at håndtere de problemer hun har. Problemer der stammer fra flere seksuelle overgreb i hendes fortid. Og kvinden tror på psykologen - en mand som hun igennem flere år har betroet sig til og fortalt sine dybeste hemmeligheder. Knap to år senere - i efteråret 2018 - får en journalist fra P1 Dokumentar et tip om sagen. Et tip der skal føre til nye opsigtsvækkende oplysninger om psykologen og de myndigheder, der har haft ansvaret for at føre tilsyn med ham. Tilrettelæggelse, optagelse og manuskript: Emil Eusebius Olhoff-Jakobsen. Klip, montage og oplæsning af tekster: Signe Mansdotter. Redaktør: Jesper Hyhne. Redaktion: Maria Neergaard Lorentsen. Første sæson af Det Perfekte Offer blev sendt i oktober 2017 og kulegravede en sag om en nattevagt, der begik seksuelle overgreb på indlagte patienter på psykiatriske hospitaler. Har du en historie, vi bør undersøge nærmere? Kontakt os via dr.dk/tipos eller skriv til drundersoeger@proton.me