Det levende bevis - Ny podcastserie fra P1 Dokumentar

Det er torsdag morgen, da 15 årige Amira pludselig bliver hevet ud af klassen. De ord hun få minutter senere hører skal komme til at ændre hendes liv. Ved rektors kontor fortæller en betjent, at hendes forældre er mistænkt for at have omskåret både hende og hendes lillesøster på en ferie til Afrika. Tre år senere har både Byretten, Landsretten og Højesteret dømt forældrene. De er ikke i tvivl. Pigerne er omskåret. Men i syv år har sagens to ofre - Amira og Yasmin - holdt fast i, at de aldrig er blevet omskåret. At der aldrig er sket en forbrydelse. At forældrene er uskyldigt dømt. Så hvem har ret i den her sag? Ofrene eller Højesteret?

Om Podcasten

Skærmen lyser op på en kvindelig kræftpatients mobiltelefon. Selvom lægerne lige har fortalt hende, at hun ikke længere har kræft, har hun aldrig været mere bange. Hun frygter, at kræften vil vende tilbage. Men da kvinden åbner beskeden på sin telefon, bryder hun ud i et smil. Den er fra hendes tidligere behandler. En fysioterapeut der hjalp hende, da hun var allermest syg, og som nu skriver omsorgsfulde beskeder til hende, hvor han tilbyder sin hjælp. Men i takt med at kvinden føler, at fysioterapeuten bliver vigtigere og vigtigere for at hun kan have det godt, begynder hans beskeder at tage en drejning - og ifølge kvinden - begynder han at lægge pres på hende for at gå med til at udleve en fantasi, han har. En fantasi om at de skal have sex, på det sted, hvor hun gik i behandling hos ham. Og det skal vise sig, at kvinden ikke er den eneste af fysioterapeutens tidligere kræftpatienter, der har stået i den situation. Tilrettelæggelse, optagelse og manuskript: Emil Eusebius Olhoff-Jakobsen. Musik og lyddesign: Signe Mansdotter. Klip og montage: Signe Mansdotter, Asbjørn Kjærgaard-Pedersen og Marie Kildebæk. Redaktør: Jens Vithner. Redaktion: Sofie Vestergaard. Indtaling af citater: Ann Hølund. Har du en historie, vi bør undersøge nærmere? Kontakt os via dr.dk/tipos eller skriv til drundersoeger@proton.me