Vil politikerne detailstyre ungdommen?

Meldingen fra regeringen er klar – flere skal have en erhvervs- og velfærdsuddannelse, for netop de fagligheder bliver der brug for nu og fremover. Så må de unge selv bestemme, hvad de vil blive? Kommer der flere erhvervs-og velfærdsuddannede, når vi skærer i optagelsen på universiteterne? Og vil politikerne i for høj grad detailstyre, hvilken retning de unge tager i livet? Det debatterer Rasmus Stoklund (S), Christina Olumeko (ALT) og Sofie Lippert (SF). Ida Meyer er vært og programmet et lavet i samarbejde med Avisen Danmark.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

Rød blok er splittet. Partierne på venstrefløjen er pludselig i opposition til den statsminister, som de har holdt hånden under gennem hele sidste regeringsperiode. Intet er som før i den røde familie, og diskussionerne står i kø: Hvor skal der findes penge til den grønne omstilling? Uenighed. Hvad med uddannelserne? Splid. Skal der investeres mere i velfærd eller skrues op for reformerne? Konflikt. Sammen med rød blok skarpeste profiler – fra grønne idealister til socialliberale pragmatikere - går vært Ida Meyer hver mandag ombord i de nådesløse interne diskussioner. For i ’Det røde hjørne’ sættes de blå uden for døren. Programmet er produceret i samarbejde med Avisen Danmark.