Bøssepesten - Den glemte pandemi

I 1981 skyllede en ny mystisk sygdom ind over den danske grænse. Pludselig begyndte især unge mænd at blive indlagt, dødssyge, med en ny sær sygdom. En infektion som lægerne intet kunne stille op i mod. 

Men én af dem, der prøvede, var Jens Lundgren. Han er nu professor ved infektionsmedicin på Rigshospitalet, men dengang stod han helt i frontlinjen på Hvidovre Hospital i 80’ernes HIV og AIDS-kamp. Vi ringer også til skuespiller Morten Kirkskov, som er ung og homoseksuel, da virussen buldrer gennem miljøet - uden at folk ved det. 
‘Det var en anden tid’ er produceret af BEAM Audio Agency for Radio4. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

Engang for ikke så længe siden har vi tvangskastreret utilpassede mennesker, børneporno var tilladt, vi udstillede sorte mennesker i bure i Zoologisk have, vi drak masser af bajere på arbejdet, og Danmark var verdensmestre i at give mennesker med psykiske sygdomme det hvide snit. Med ægte nysgerrighed åbner vært og historienørd Anders Hagen ni oversete kapitler fra den nyere Danmarkshistorie. Historier som både er fascinerende og skræmmende, og som i nogle tilfælde kan få os til at tabe kæben over, hvor anderledes vi tænkte for bare en generation eller to siden. Sammen med skiftende gæster kaster han sig over fortællinger fra den rød-hvide historiebog, som vi ser på med markant andre øjne i dag. Alt sammen for at forstå datidens samtid og vores nutid.