Dengang Dronning Margrethes farfar begik statskup - Påskekrisen 1920

Det hele var ved at ende i et blodbad. For kun omkring 100 år siden krænkede Dronning Margrethes farfar, Kong Christian d. 10, de demokratiske spilleregler i Danmark. Kongen fyrede den folkevalgte statsminister, fordi han synes han var for slap i forhold til hvilke krav Danmark skulle gøre ved genforeningen af Sydslesvig efter 1. verdenskrig samt fordi han frygtede “de røde” og en kommunistisk revolution. Vi har i dette afsnit besøg af historiker og forfatter René Karpantschof for at tage os igennem dette meget dramatiske og skelsættende kapitel i dansk historie. For vi har aldrig været tættere på at få afskaffet Kongehuset end vi havde i 1920. For lærte kongen en lektie, da civilsamfundet blev aktiveret og kaldte på republik? Hvad skete der? Og hvorfor står der stadig i vores grundlov, at kongen har den udøvende magt?See omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

Engang for ikke så længe siden har vi tvangskastreret utilpassede mennesker, børneporno var tilladt, vi udstillede sorte mennesker i bure i Zoologisk have, vi drak masser af bajere på arbejdet, og Danmark var verdensmestre i at give mennesker med psykiske sygdomme det hvide snit. Med ægte nysgerrighed åbner vært og historienørd Anders Hagen ni oversete kapitler fra den nyere Danmarkshistorie. Historier som både er fascinerende og skræmmende, og som i nogle tilfælde kan få os til at tabe kæben over, hvor anderledes vi tænkte for bare en generation eller to siden. Sammen med skiftende gæster kaster han sig over fortællinger fra den rød-hvide historiebog, som vi ser på med markant andre øjne i dag. Alt sammen for at forstå datidens samtid og vores nutid.