Kun en pige? Da kongehuset blev ligestillet (eller blev det?)

Først da dronningen var 13 år gammel blev det besluttet, at hun skulle være Danmarks regent. Grundlovsændringen i 1953, som gjorde at Dronning Margrethe kunne blive regent, blev ikke vedtaget uden intriger i den danske kongefamilie. For det skal da være en mand der skal være regent? Og Arveprins Knud havde 2 drengebørn - den ældste Grev Ingolf - der sagtens kunne overtage tronen. I dette afsnit zoomer vi ind på samtidens debat om man kunne have en kvinde som regent - og de udfordringer det skabte i kongefamilien. Dette gør vi med kyndig hjælp fra forfatter og historiker Lars Hovbakke Sørensen.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

Engang for ikke så længe siden har vi tvangskastreret utilpassede mennesker, børneporno var tilladt, vi udstillede sorte mennesker i bure i Zoologisk have, vi drak masser af bajere på arbejdet, og Danmark var verdensmestre i at give mennesker med psykiske sygdomme det hvide snit. Med ægte nysgerrighed åbner vært og historienørd Anders Hagen ni oversete kapitler fra den nyere Danmarkshistorie. Historier som både er fascinerende og skræmmende, og som i nogle tilfælde kan få os til at tabe kæben over, hvor anderledes vi tænkte for bare en generation eller to siden. Sammen med skiftende gæster kaster han sig over fortællinger fra den rød-hvide historiebog, som vi ser på med markant andre øjne i dag. Alt sammen for at forstå datidens samtid og vores nutid.