03. Naturen er CO2-mæt, Danmark har vand i kælderen og LNG er værre end kul

I dette afsnit snakker Sofie Hviid, Rasmus Thirup Beck og Søren Bjørn-Hansen, tilsammen Klimajournalisterne, om vores frustrationer over konstruktiv journalistik når det står alene, vi diskuterer ny forskning der viser, at naturens evne til at opsuge CO2 er gået i stå og så kigger vi på en amerikansk undersøgelse af LNG - flydende naturgas - der påpeger at det faktisk er 33% værre for klimaet end kul. Og så kigger vi selvfølgelig på vejret i både Danmark og den store verden. Herhjemme viser en ny rapport at vi godt kan se frem til vand i kælderen, noget miljøministeren mener vi selv skal betale for, og så er tørken så alvorlig i Afrika, at flere lande er begyndt at spise deres elefanter. Alt det og meget mere i tredje afsnit af Det vi burde tale om.

Om Podcasten

’Det vi burde tale om’ tager bladet fra munden og giver dig den korte version af klimavirkeligheden - råt for usødet. Værterne Sofie Hviid, Rasmus Thirup Beck og Søren Bjørn-Hansen, der tilsammen udgør Klimajournalisterne, griner og græder sammen med dig, mens de vender, drejer og analyserer verdenssituationen gennem en klimalinse. Hvad er det i virkeligheden politikernes grønne skåltaler betyder, hvornår er virksomheders salgstaler greenwashing, og hvordan går det egentlig med oversavningen af den gren vi allesammen sidder på?