Besøg af Josephine Højbjerg og et blik på The Hours

Signe og Carina har i dag besøg af skuespiller Josephine Højbjerg, der spiller en af hovedrollerne i TV 2’s nye serie, Dark Horse. Josephine fortæller om at bryde med Tinka-rollen og om at udleve en rolle i Dark Horse, der har nogle skyggesider, som hun aldrig selv har oplevet. Derudover har Signe og Carina set teaterstykket The Hours, og de er mildest talt begejstrede over hovedrolleindehaverne Josephine Park, Sofie Gråbøl og Karen-Lise Mynster.

Om Podcasten

Hver uge dykker kulturjournalisterne Carina Nørgaard Schou og Signe Bjørg Granberg fra Vi elsker serier ned i alt det, der optager dem inden for kulturens verden. Nørd med ned i alt inden for de nyeste serier, film, dokumentarer, teaterstykker, litteratur og reality. Kort sagt: alt det, vi elsker.