Genlyt: Caspar Phillipson om rollen som JFK

I denne uge får vi besøg af ingen ringere end ”Mr. President” aka Caspar Phillipson. For sjette gang træder Caspar nemlig ind i rollen som den amerikanske præsident John F. Kennedy - denne gang over for Angelina Jolie i den aktuelle biograffilm ‘Maria’ om operalegenden Maria Callas.  Er Angelina Jolie en diva? Hvordan lever man sig ind i rollen som præsident? Og hvor fedt er det egentlig at skulle spille den samme rolle så mange gange? Det svarer Caspar på i dagens afsnit af ‘Det, vi elsker’.  Vi kommer selvfølgelig heller ikke uden om Caspars rolle i DR serien ‘Orkestret’, hvor han spiller den legendariske (og vanvittigt irriterende) karakter Simon Elliot.  Værter: Carina Nørgaard Schou og Signe Bjørg GranbergProduktion og klip: Caroline Mørck 

Om Podcasten

Hver uge dykker kulturjournalist Carina Nørgaard Schou fra Vi Elsker Serier ned i alt det, der optager dem inden for kulturens verden. Dyk med ned i alt inden for de nyeste serier, film, dokumentarer, teaterstykker, litteratur og tv. Kort sagt: alt det, vi elsker.