Detektor: Marie Krarup stemmer kun ja til muslimer, hun kender

Marie Krarup forskelsbehandler, når hun stemmer om statsborgerskab i indfødsretsudvalget. Hun stemmer nej, hvis hun kan forhindre, at en person fra et islamisk land får statsborgerskab. Medmindre det er en kristen, eller en muslim, hun kender. Det siger hun i dagens Detektor. Eksperter kalder den praksis for et muligt grundlovsbrud, men dét kalder Krarup "absurd". Skatteministeriets mystiske pressemeddelelse om "grønne" plug-in-hybrider nåede aldrig længere end Detektors indbakke. Og så bringer Detektor en efterlysning af Silkeborgs afgående borgmester. Vært: Adina Ren.

Om Podcasten

Detektor konfronterer hver uge politikere, medier og andre magthavere med fejl og falske påstande i den offentlige debat. Vært: Adina Ren.