Detektor: Masser af test, plejehjem og pædofile

Millioner af danskere er blevet testet for corona et utal af gange. Har det været spild af penge? En lektor siger til Berlingske, at han har fundet ud af, at de mange test "ikke har nogen effekt på antallet af hospitalsindlæggelser". I denne uges Detektor går det op for ham, at han nok har formuleret sig for skarpt. Detektor kan også fortælle, at der er ansatte på enkelte plejehjem, der benytter sig af corona-fripas, så de ikke behøver at blive vaccineret eller testet. Til sidst i programmet undersøger Detektor, hvad der egentlig skal til, for at man kan kalde en mand for pædofil. Vært: Adina Ren.

Om Podcasten

Detektor konfronterer hver uge politikere, medier og andre magthavere med fejl og falske påstande i den offentlige debat. Vært: Adina Ren.