#68 Er vægttab sundt? Vi svarer på spørgsmål fra lytterne

Er vægttab sundt? Hvad er mekanisk spisning? Og kan du danne din egen vægttabsmedicin, hvis du spiser rigtigt? Det får du svar på i dette afsnit, hvor vi forsøger at svare på tre meget forskellige lytterspørgsmål. Hør hvorfor forskning i vægttab giver så blandede resultater, hvilke fordele og ulemper, der kan være ved mere struktur på måltiderne og hvorfor kål næppe fjerner dine cravings. Du finder kilder på detoxdinhjerne.dk

Om Podcasten

Detox Din Hjerne er podcasten, der udrenser dit sind for usunde usandheder om sundhed. I hvert afsnit vil stifterne af VaneCoach-uddannelsen, Morten Elsøe og Anne Gaardmand, punktere de myter og overbevisninger om ernæring, træning og vægttab, der står i vejen for sund adfærd – og et vellevet liv.