Om digitale teknologier

Denne episode handler om, hvad digitale teknologier er, og hvordan de kan bruges på en pædagogisk didaktisk meningsfuld måde i undervisningen på erhvervsuddannelserne. En praktiker og en ekspert folder teknologierne ud fra hvert sit synspunkt og giver bud på, hvordan du konkret kan inddrage digitale teknologier i din undervisning. Praktikeren er Rasmus Lyngsø Pedersen, som er lærer på Mercantec og har stor erfaring med digitale teknologier i undervisningen. Ekspert er lektor Marianne Riis fra EVA. Vært er Karin Eckersberg, der også har arbejdet bredt med erhvervsskoledidaktik og digitalisering gennem mange år.

Om Podcasten

Didaktika er et redskab til at arbejde med pædagogisk ledelse og kompetenceudvikling i praksis. Didaktika består af en række online kurser i didaktik inden for erhvervsskolernes væsentligste pædagogisk didaktiske fokusområder. Alle kurser indledes med en podcast, som du finder her. Didaktika udgives af forlaget Gyldendal. Vært er Karin Eckersberg.