Ditlev & dæmonerne - arvefjender i samme lejr

Med krigen i Gaza er polariseringen mellem jøder og muslimer blevet større. Men den danske overrabbiner Jair Melchior og Özlem Cekic insisterer på forsoning, selvom den ene er jøde og den anden muslim. For kun ved at bygge bro kan vi undgå en situation, hvor samtalen stopper og volden begynder. Vært: Kristian Ditlev Jensen. Medvært: Christoffer Emil Bruun. Gæster: Jair Melchior og Özlem Cekic. Musik: Trentemøller.

Om Podcasten

Hvorfor findes det onde og dæmoniske udenfor og indeni os mennesker? Det spørgsmål undersøger præst og forfatter Kristian Ditlev Jensen i denne programserie sammen med sin medvært Christoffer Emil Bruun og en række gæster. Med afsæt i Kristian Ditlev Jensens personlige oplevelser med seksuelt misbrug, alkoholisme og psykisk sygdom, dykker værterne ned i nogle af livets mørke skyggesider. Hør flere afsnit i DR Lyd