I patriarkens skygge

Den stærke faderskikkelse vandrer gennem hele vores kulturhistorie. I Jens Blendstrups to romaner om sin far, patriarken Uffe fra Risskov, kalder han ham ligefrem for Gud. Når faren fik det tilnavn, skyldtes det først og fremmest en særlig form for ærefrygt. I sin nyeste bog forsøger Blendstrup at forstå sin far ved at fordybe sig i hans opvækst på en kostskole. Vært: Kristian Ditlev Jensen. Medvært: Christoffer Emil Bruun. Gæst: Jens Blendstrup. Musik: Trentemøller.

Om Podcasten

Hvorfor findes det onde og dæmoniske udenfor og indeni os mennesker? Det spørgsmål undersøger præst og forfatter Kristian Ditlev Jensen i denne programserie sammen med sin medvært Christoffer Emil Bruun og en række gæster. Med afsæt i Kristian Ditlev Jensens personlige oplevelser med seksuelt misbrug, alkoholisme og psykisk sygdom, dykker værterne ned i nogle af livets mørke skyggesider. Hør flere afsnit i DR Lyd