En snak med redaktøren og sundhedscoachen

I første afsnit af 'Ditte Giese er blevet for syg' tager Ditte et tilbageblik på sidste sæson, der havde et noget andet udgangspunkt end denne. Sammen med sin redaktør, Rikke Collin, forventningsafstemmer hun og fortæller, hvad der er sket siden sidst. Så taler hun også med Umahro Cadogan om, hvad planen for sundheden skal være, nu hvor kræften er kommet for at blive.

Om Podcasten

Hvad vil det sige at være alvorligt syg? Hvordan lever man et ok godt liv med en konstant tilstedeværelse af uvished om fremtiden? Og kan man gøre noget selv, når diagnosen slår sig ned? Ditte Giese undersøger i denne sæson, hvordan det er pludselig at overgå til at være en af ’de syge’ og have sin faste gang på hospitalet og forsøge at navigere i velmenende ”gode råd”, mirakelkure og jagten på sundhed.