Løsninger nej tak, udvikling kræver undersøgelse

LØSNINGER: Djøfere er super gode til at levere hurtige løsninger på komplekse problemstillinger. Men netop den evne skal mentor skrue ned for, forklarer Benny Berg, der har været mentor i 10 år. Hvis mentorsamtalen skal kunne noget, så kræver det, at mentor ikke kommer med hurtige løsninger; men at mentor og mentee sammen undersøger, hvilke muligheder mentee har. Og, som Benny forklarer, så er der særligt mulighed for at tænke over tingene mellem samtalerne. I denne episode er vi taget til Århus, hvor Benny Berg deler sine erfaringer som mentor. Han fortæller også, hvorfor det nogle gange er vigtigt at få et helikopterblik på ens egen karriere. Lyt med i femte episode, hvor vi stiller skarpt på mentorsamtalen, og hvor vi får nye vinkler på samtalen fra 17. etage i Bogtårnet på Det Kongelige Bibliotek i Århus. Velkommen til “Djøfcast - udvikling gennem mentorsamtaler”. Medvirkende: Benny Berg og Else Iversen. Journalist og tilrettelægger Nicolai Zwinge. Redaktion: Sine Borch Brogaard og Else Iversen, Djøf.  Musik: Royaltyfree music fra PremiumBeat. Podcasten er produceret af podPeople for Djøfs mentornetværk. Læs mere om Djøfs mentornetværk.

Om Podcasten

I denne podcast åbner vi for mentorsamtalens intime rum. Vi undersøger, hvad der skal til for at skabe et fortroligt rum mellem mentor og mentee. Lyt med, når mentorer deler erfaringer og fortæller, hvad mentorsamtalen kan bruges til. Og når mentees fortæller om deres begrundelser for at vælge et mentorforløb – og det, de fik ud af at deltage. I serien besøger vi nogle af de mest erfarne mentorer og spørger dem, hvad der motiverer dem. Og vi stiller skarpt på, hvordan de skaber den fortrolige relation mellem mentor og mentee. Vi besøger også mentees, der lukker op for nogle af svære situationer, de har stået i. Fx hvor de har haft behov for at vende deres valg og dilemmaer med en helt neutral og erfaren mentor, som kunne hjælpe dem med at finde vej og blive gode venner med situationen. Du bliver introduceret til, hvad du skal og ikke skal gøre som mentor og mentee. Og ikke mindst hvad det kræver af dig. Podcasten er for dig, der er mentor eller mentee, og dig, der er nysgerrig på, hvad mentorsamtalen kan bruges til.