Donutmodellen #01: Skal lupinbønner erstatte hakkedrengene?

Der er mere end nogensinde før en efterspørgsel på sunde, klimavenlige varer til indkøbskurven. Kæmpestore fødevare- og restaurationsvirksomheder som Nestlé, McDonalds og vores egen Danish Crown satser benhårdt på køderstatning, og den nye tendens trækker selvfølgelig spor i iværksættermiljøet, hvor mange nye virksomheder ser dagens lys.En af de nyeste står Emil Døi van Dijk og Christian Munch-Jacobsen bag. Sammen kalder de sig Foodture, og de har udviklet et proteinrigt alternativ til kød, som er baseret på fermenterede lupinbønner. Men i et hav af nye ideer til bæredygtige fødevarer, hvorfor er det så lige Foodture, der skal lykkes? Dét spørgsmål - og mange flere - skal virksomheden svare på, når de står over for investorerne i Donutmodellen. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

Anders Morgenthaler er vært på Donutmodellen - en investeringpodcast, hvor iværksættere med en grøn dagsorden får mulighed for at pitche deres bæredygtige forretningsidé. I hver episode skal en virksomhed overbevise et panel af investorer, der alle brænder for grønne omstillingsprojekter, om, at netop deres idé er værd at investere i. Kom med helt ind i det nervepirrende rum, hvor iværksætterens hjerteblod vurderes, værdisættes og måske ender ud i nye projekter.