16 - The Witcher 8. Afsnit - Much More [03.02.20]

Vi er nået til vejs ende i Witcherland og skal sige farvel til Geralt, Ciri, Yennerfer og alle de andre… ikke mindst Jaskier. Det har været en lang rejse, men før vi lukker og slukker taler vi lige om finale-afsnittet, Much More. Afsnittet byder på lidt lidt mere viden om Geralts forhistorie, en skæbne forening mellem en svale og en ulv og en fandens masse fede og kreative kampscener, når Yennerfer og de andre magikere forsvarer Sodden og Norden mod Fringilla, Nilfgard og The White Flame. Vi afrunder sæsonen, kommer med sæsonens MVP, kommer med ris og ros til serien og uddeler i bedste filmanmelder-stil en til seks Gyldne Drager. Har man lyst til at være fuld, kan man med fordel drikke et shot, hver gang, vi siger ordet skæbne. Dagens musik er igen leveret af Sonya Belousova og Giona Ostinelli fra det officielle score til Netflix’ The Witcher.

Om Podcasten

Drager & Droider tager dig i hånden og leder dig igennem den mørke skov af streaming fantasy og sci-fi serier.