Små, blå og besværlige babyer

Kan drømme ændre vores liv? Og i så fald hvordan? Det ser drømmeekspert Michael Rohde og journalist Barbara Nyholm nærmere på i denne udgave af ’Drømmespejlet’. Lytteren, Trine, får tolket sin drøm, hvor hun kører i en lydløs elbil sammen med sin søster og mor. Desværre kommer de til at slå en person ihjel, der ikke hører bilen komme. Bagefter opdager Trine, at hun har en baby - men den forvandler sig til en blå edderkop og løber væk i noget græs. Trine oplever, som i mange andre drømme, at babyer optræder som små, blå eller monsteragtige væsener, som hun ikke formår at passe på. Værter og tilrettelæggere: Michael Rohde og Barbara Nyholm Producer: Tanja KjeldgaardSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

Har du prøvet at vågne op fra en drøm og tænke, at den måske har en betydning? Det har langt de fleste drømme, og nu har du chancen for at finde ud af, hvad dine drømme handler om. Forsker i drømme og ubevidst intelligens, Michael Rohde, tolker lytternes drømme og er vært sammen med journalist Cecilie Sønderstrup. Få også indblik i den nyeste forskning, nyheder fra drømmenes verden og et kig i brevkassen, som alle kan skrive til.