Ep142 Belys Drømmevillaen - også udenfor

I denne episode stiller vi skarpt på et - efter vores mening - undervurderet element i boligindretningen – nemlig udendørs belysning. For hvordan får man egentlig skabt et udeområde, der både er hyggeligt, sikkert, holdbart og bæredygtigt? Og hvorfor ender udendørs lys alt for ofte som en sidsteprioritet – når det i virkeligheden kan forvandle både indkørslen, terrassen og haven? Vi har inviteret Gitte fra Nordlux med i studiet – en virksomhed, der har skabt lys til hjem i mere end 45 år. Sammen dykker vi ned i de nyeste tendenser inden for udendørs belysning, materialer, smart-teknologi og energiforbrug – og ikke mindst, hvordan du med få, men gennemtænkte valg kan få mere ud af dine udendørs arealer. Nyhed fra Drømmevillaen - klik her for gratis 8 ugers kursus så I kommer godt igang med jeres Drømmevilla

Om Podcasten

Hop med i podcasten Drømmevillaen hvor vi søger inspiration fra alle aktører i nybyggermarkedet. Vi taler med andre nybyggere - hører om up's and down's og deres bedste anbefalinger. Vi inviterer producenterne ind - for at blive inspireret til nye og bedre løsninger. Og så taler vi naturligvis også med håndværkerne - det er jo dem, der får det hele til at ske. Mit navn er Morten Dalum - sammen med min hustru skal vi igang med at bygge vores Drømmevilla. Podcasten her bruger vi til at lære af andre, så vores drømme kan blive opfyldt.