Ep159 Dette er din dør. Helt unik.

En dør er ikke bare en dør. Den kan være et æstetisk statement, en funktionel løsning – og et personligt valg, der binder hjemmets rum sammen. I denne samtale besøger vi Bygholm Wood og dykker ned i, hvordan man skaber eksklusive døre fra bunden. Vi taler med David om, hvordan døren bliver en integreret del af hele inventarløsningen, hvilke materialer og detaljer der gør forskellen – og hvordan de i projekter som Dansehallerne og private vinrum har skabt helt unikke løsninger med alt fra integrerede dørlukkere til døre på specialmål. Vi runder også økonomien: Hvad koster en lækker dør – og hvad koster det at vælge forkert? Og så får du selvfølgelig et godt råd til dig, der står midt i et byggeri og skal vælge mere end bare et greb. Nyhed fra Drømmevillaen - klik her for gratis 8 ugers kursus så I kommer godt igang med jeres Drømmevilla

Om Podcasten

Hop med i podcasten Drømmevillaen hvor vi søger inspiration fra alle aktører i nybyggermarkedet. Vi taler med andre nybyggere - hører om up's and down's og deres bedste anbefalinger. Vi inviterer producenterne ind - for at blive inspireret til nye og bedre løsninger. Og så taler vi naturligvis også med håndværkerne - det er jo dem, der får det hele til at ske. Mit navn er Morten Dalum - sammen med min hustru skal vi igang med at bygge vores Drømmevilla. Podcasten her bruger vi til at lære af andre, så vores drømme kan blive opfyldt.