2. DRONNING: COCO O

Det er Coco O, som Julie Rahbek taler med i denne episode af Dronning, fordi det var hende, Jada pegede på i sidste episode. Jada sendte hende også en personlig hilsen, som vi lægger ud med at høre. Derfra kommer vi ind på alt lige fra, hvordan det føles at blive samplet af selveste Drake, og hvor meget man kan overtænke en tromme, til visionære kvinder, der bliver stemplet som besværlige. Hvem Coco O, peger på som næste gæst i Dronning, kan du glæde dig til at høre til sidst i podcasten.

Om Podcasten

Hvordan er det i virkeligheden at være kvinde i den danske musikbranche? I ’Dronning’ bringer radiovært, Julie Rahbek, dig helt tæt på 10 seje danske kvindelige musikere, som deler ud af deres oplevelser, tanker, følelser og sidst, men ikke mindst, respekt for hinanden, når de hver især får lov til at vælge den næste gæst. Podcasten indeholder reklame.