#53 Tager du særligt på af julemad? Og hvordan håndterer du julens mange sociale arrangementer uden overspisninger? (Julelytterdilemmaer)
I denne episode svarer jeg på jeres spørgsmål og dilemmaer relateret til december og julen. Første dilemma kommer fra Cathrine, som oplever svære familiedynamikker som får hende til at overspise før, under eller efter familiesammenkomster. Hun ønsker at vide hvordan hun kan lære at håndtere de følelser der opstår når hun er sammen med familien, uden overspisningerne. Andet dilemma kommer fra Janne som har svært ved at sige nej tak til mad, som særligt hendes mor tilbyder hende. Moderens kærlighedssprog vises gennem mad, og derfor frygter Janne at skuffe sin mor, eller skabe konflikt ved at sige nej, selv når hun egentlig ikke har lyst til maden.Tredje dilemma er fra Iris, som ønsker at vide hvordan hun kan håndtere andres forventninger til hvordan og hvor meget man spiser i julen ”Der er jo altid plads til søde sager”, ”Skal du ikke have kage? Er du da på kur?” og ”Du kan da godt lige spise lidt mere”.Fjerde dilemma kommer fra en lytter som oplever trodsspisning på grund af andres snak om julekilo. Hvordan holder man fast i egen lyst, sult og behov, når man bliver trigget af andres kursnak?Femte og sidste dilemma kommer fra en lytter som oplever angst for at tage på, hvis vedkommende spiser julemad. Lytteren ønsker at vide, hvordan man kan håndtere dårlig samvittighed og kompensatorisk adfærd, når man er bange for julemadens kalorier. Dette er et særafsnit af podcasten med dilemmaer relateret til jul, men jeg laver løbende episoder med jeres dilemmaer. Du er altså altid velkommen til at sende dit dilemma ind til mig på diaetist@nadjavienberg.dk eller skrive til mig på instagram @nadja.vienberg. Send det enten som skrift, eller lydfil. Så kan det være, at dit dilemma kommer med i næste afsnit. Kilder: Spiseforstyrrelser bør i højere grad beskrives som reguleringsforstyrrelser (1).En væsentlig faktor for menneskelig spiseadfærd er social modellering, hvor folk bruger andres spisning som en guide til, hvad og hvor meget de skal spise (2).Flere studier viser at folk spiser mere eller mindre, når deres spisekammerater spiser mere eller mindre af særligt energiholdige fødevarer. Samme mønster ses ikke i ligeså høj grad ved særligt næringsholdige fødevarer som frugt og grønt (2).Folk tilpasser sig andre menneskers spiseadfærd, selv når de faktisk ikke er til stede (3).Sociale normer udledt fra omgivelserne påvirker spiseadfærd uden bevidsthed (3).I fagsprog betegnes overspisninger forskelligt afhængigt af mængden, og om de er ledsaget af følelsen af kontroltab. Mange personer med en spiseforstyrrelse kan opleve at miste kontrollen og have følelsen af at spise en stor mængde mad, men ved nærmere gennemgang af mængden viser det sig at det reelt ikke er en usedvanlig stor mængde (4).De individuelle næringsstoffer er ikke længere under mistanke for at være skyld i fedme (5).1: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 632: T. Cruwys, et al. (2015): Appetite: Social modeling of eating: A review of when and why social influence affects food intake and choice3: S. Prinsen, et al. (2013): Appetite: Eating by example. Effects of environmental cues on dietary decisions.4: R. K. Støving et al (2021): BED en lærebog om Binge eating disorder, s. 19-20.5: K. D. Hall (2028): Did the Food Environment Cause the Obesity Epidemic?