#70 "Og så kom Wegovy" med Lisa Rehr (session 3)

Lisa og jeg er tilbage og i denne episode taler vi først og fremmest om hvad der har udfordret Lisa siden sidst. Lisa oplevede nemlig at have en særlig svær periode efter vores sidste samtale, og vi taler om hvordan hun var med de svære følelser, hvad der triggede perioden og hvad hun tog med derfra. Vi taler også om at finde tillid til processen, og hvordan man kan finde roen i, at alt nok skal falde i hak, selvom man føler man står midt i orkanens øje, og bare gerne vil have det godt NU!Derudover taler vi dybdere ind i Lisas store forhindring: At sætte grænser. Og hvordan hun har reflekteret videre på den front siden sidst.Og så kommer vi ind på Wegovy. Wegovy, som pludselig præstenterer muligheden for, at tabe sig, og dermed tag en "genvej" til kropsrespekten. Nu er muligheden der jo, skal hun så gribe den, og dermed slippe for alle de stigmatiserende briller hun bliver mødt med af samfundet og af sig selv? Vil det være en respektfuld løsning der hvor Lisa står nu, og vil det være den rette løsning for hende? Det undersøger vi sammen i denne episode.

Om Podcasten

Du burde ingenting er podcasten, der hjælper dig med at bryde den burde-mentalitet der har inficeret sundhedsområdet. Det gennemgående emne er sundhedspsykologi, hvordan mennesket fungerer og hvorfor vi konstant forsøger at leve op til alt det vi tror vi burde. Lyt med, og få ro på din indre burde-mager, og du kan jo passende starte med at spørge dig selv, hvad dit forhold til ordet burde er?Din vært: Nadja Vienberg, aut. Klinisk diætist, med speciale i sundhedspsykologi.